KRONBORG SLOT
KRONBORG SLOT
22. August 2019

I dag så vi Kronborg Slot. Som altid var det en fornøjelse at se det vældige slot, men jeg kunne godt se, at der efterhånden er mange år siden, at jeg sidst har været dér. Der er sket en masse nye ting siden sidst;

For eksempel var hele slottet et stort Hamlet-Teaterstykke. Det startede i slotsgården, og efter hånden blev publikum trukket indenfor, hvor forskellige Hamlet-Tableauer blev opført i forskellige værelser og sale rundt om i slottet. Det var ret godt, og gjorde selve slottet og dets tid mere levende.

En anden nyhed var katakomberne. Før gik man ned til Holger Danske, så ham, og gik tilbage igen. Nu bliver man ledt rundt i en pæn stor del af kælderen - sparsomt oplyst af petroleumslamper, det var en rigtig interessant tur!

Efter slottet, tog vi op i byen, og besøgte Tibberup Høkeren. Her finder man ting fra før 1950'erne. Nostalgi & Godt Håndværk.

Frokosten tog vi i en af de gamle værftshaller ved havnen.

På vej mod Birkerød, kørte vi ind i det mest fantastiske regnvejr - det ØSEDE ned!!! Flere steder på Strandvejen, var denne faktisk oversvømmet!!!
Klik her for at få dit eget GoMINIsite