ANTI JUL
ANTI JUL PÅ RÅHEDESMINDE
26. DECEMBER 2021

Efter en tur på tværs af landet i tågebanker, ankom jeg meget passende til Anti Jul hos Torben og Sten i Tågelund.

Vi fik varmen på et dampende glas glühwein, inden nogle af os gik en tur på heden, der var iklædt den fineste vinterpragt, det var så flot - og koldt!

Derefter havde vi en herlig aften med god mad, sang, underholdning og gode samtaler, inden de sidste gik i seng lidt over midnat. Jeg havde været kæphøj, og ville sove i det uopvarmede anneks, men efter en time, må jeg bide i det sure æble, og finde sengeplads i huset.

Næste morgen tog vi afsked efter et hyggeligt morgenbord!
Klik her for at få dit eget GoMINIsite