KONGELIGE MIDDAGE

H.M. DRONNING MARGRETHE II

DANMARKS DRONNING
GREVINDE DE LABORDE DE MONPEZAT
forhen PRINSESSE AF ISLAND

 
 
Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks Dronning.

Født på Amalienborg Slot, den 16. April 1940.

H.M. Dronningen er datter af H.M. Kong Frederik IX til Danmark (1899-1972) og H.M. Dronning Ingrid af Danmark (1910-2000), née Prinsesse af Sverige.

Ved Tronfølgeloven af 27. marts 1953 blev der i Danmark indført betinget kvindelig arvefølge, og H.M. Dronning Margrethe II blev ved tronbestigelsen den 14. januar 1972 Danmarks første kvindelige regent i medfør af den nye Tronfølgelov.

***

Traditionen med middag i anledning af HM Dronningens fødselsdag, startede fordi min klassekammerat, fra Folkeskolen, Mai-Britt og jeg bare ikke gad gå i skole den dag!

Vi besluttede at pjække, men vi turde ikke blive i Kastrup, da vi kunne risikere at løbe ind i vores lærer eller andre vi kendte. Derfor tog vi ind til København, hvor der tilfældigt var Dronningens Fødselsdag.

Efter hurra-råb på Amalienborg Slotsplads, gik vi til bageren og købte kager, som vi spiste hjemme hos Mai-Britt.

Så længe vi gik i folkeskolen pjækkede vi den 16. April, tog på Amalienborg - købte kager - drak kaffe, det ene år hos hende, det andet hos mig.

Dette fortsatte, med få afbrydelser, indtil 1994, hvor Mai-Britt og hendes mand kom hjem til mig til middag, istedet for kaffen. Grunden hertil var, at de året inden havde fået datteren Maiken. Mai-Britts mand Kim ville gerne have Flæskesteg, så det var altid hovedretten de første år.

Fra at være tre til middagen, er vi nu max 12 personer. 

Middagene 2004 og 2011 blev aflyst på grund af sygdom. Middagen i 2020 blev afholdt uden gæster, og middagen i 2021 blev afholdt med kun en gæst på grund af Den kinesiske Virus. 

 

IN MEMORIAM

H.K.H. PRINSGEMALEN

PRINS AF DANMARK
GREVE DE LABORDE DE MONPEZAT

 
Henri Marie Jean André, Greve de Laborde de Monpezat.

Født den 11. Juni 1934 i Talence, Frankrig
Død den 13. Februar 2018 på Fredensborg Slot


H.K.H. Prinsgemalen var søn af Greve André de Laborde de Monpezat (1907-1998) og Grevinde Renée de Laborde de Monpezat, født Doursennot (1908-2001).

Middagen blev afholdt i anledning af H.K.H. Prinsgemalens 75-års fødselsdag, efter de samme retningslinier, som ved H.M. Dronningens fødselsdag.

IN MEMORIAM

H.M. DRONNING INGRID

DRONNING AF DANMARK,
DE VENDERS OG GOTHERS,
HERTUGINDE AF SLESVIG, HOLSTEN, STORMARN, DITMARSKEN OG LAUENBORG,
GREVINDE AF OLDENBORG OG DELMENHORST,

NÉE PRINSESSE AF SVERIGE

Ingrid Victoria Sofia Louise Margareta, Prinsesse af Sverige.

Født den 28. Marts 1910 på Stockholm Slot
Død den 7. November 2000 på Fredensborg Slot

H.M. Dronning Ingrid af Danmark, var født på Stockholm Slot, som datter af H.M. Kong Gustaf VI Adolf af Sverige (1882-1973) og H.K.H. Kronprinsesse Margaret af Sverige (1882-1920), født Prinsesse af Connaught og Strathearn.

***

Efter at have afholdt middag i anledning af H.M. Dronning Margrethe IIs fødselsdag i nogle år, kom der nogle bemærkninger fra familien om, at de også ville til fødselsdagsmiddag. Derfor blev der den 28. Marts 1999 afholdt middag i anledning af Dronning Ingrids fødselsdag, for familien, efter de samme retningslinier som ved H.M. Dronningens Fødselsdag.

Middagen blev kun afholdt to gange, i 1999 og 2000.

Middagen i 2000, hvor Dronningen blev 90 år, blev den sidste, da Dronningen døde samme år, den 7. November på Fredensborg Slot.

D.K.H. KRONPRINS FREDERIK OG KRONPRINSESSE MARY TIL DANMARK
GREVE OG GREVINDE AF MONPEZAT

 
I 2004 meddelte Helle, at hun, ligesom i forbindelse med middagen i anledning af H.M. Dronningens fødselsdag, ville afholde en årlig tilbagevendende middag i anledning af Kronprinsparrets Bryllup.

Første middag var på selve bryllupsdagen, den 14. Mai 2004, hvor et festligt bord og fantastisk mad mødte os forventningsfulde gæster. Hvert år overgår Helle sig selv med håndlavede invitationer, menukort og personlige mundservietter!

Middagen i 2005 blev ikke afholdt, da Helle kort forinden havde gennemgået en større operation.
 

Klik her for at få dit eget GoMINIsite