AMALFIKYSTEN
08. - 22. Juli 2006
”La Costiera Amalfitana” betegnes af mange som en af verdens smukkeste kyststrækninger. Kysten er knap 40 km lang, og ligger ca. 1 times kørsel syd for Napoli.
Amalfi var oprindelig en romersk koloni og blev efter Romerrigets sammenbrud et bispesæde. Senere blev hele den amalfitanske halvø en del af Hertugdømmet Napoli.
I 839 rev Amalfi sig løs og blev til en selvstændig sørepublik. Byen har en meget lang og betydningsfuld historie og havde i dens storhedestid 70.000 indbyggere mod de nuværende godt 6.000. Arkitekturen er præget af de tætte handelsmæssige og kulturelle forbindelser med landene i Middelhavsområdet, ikke mindst de arabiske. Det ser man blandt andet i de overdækkede gader og domkirken og dens kloster.
Udover søfart var det vigtigste erhverv papirfremstilling, og papir fremstilles og forhandles stadig i byen..
Gennem århundreder har Amalfikysten har været tilflugtssted for kunstnere, som blev tiltrukket af stedernes ro, milde klima og fantastiske naturskønhed. Navne som P.S. Krøyer, H.C. Andersen, Henrik Ibsen og Richard Wagner har alle i korte og længere perioder opholdt sig i byerne på Amalfikysten.
De maleriske huse er nærmest limet fast på klipperne
Vi boede på Hotel Miramalfi, som er flot beliggende lige udenfor Amalfi’s centrum på en skråning mod Middelhavet med en fantastisk udsigt. Fra hotellet var der ca. 10-15 min. gang ned til selve Amalfi By.
Amalfi By. Selve byen er utrolig smuk og charmerende, med et leben og liv hele dagen. Byens hjerte er pladsen foran Domkirken, med caféer, restauranter og de sædvanlige souvenirbutikker. Fra den meget smalle hovedgade forgrener sig en labyrint af trange gader, små gyder og en masse trapper op og ned, som fører de underligste steder hen! Selve byen er meget lille, og i løbet af nogle dage er der ikke ret meget nyt at se. Havde der ikke været mulighed for at tage ud af byen og opsøge nye spændende steder, er 14 dage, efter min mening, alt for mange dage! Men det er altid spændende at finde en ny restaurant med lækker mad.
Fra mølledalen løber friske kilder ned til byen. Noget af vandet ender i en flot lille barokfontaine på byens torv, hvor indbyggerne og touristerne fik slukket den værste tørst. Vi hentede hver dag vand fra fontainen og slæbte det op ad bjerget til hotellet!
Et par dage efter vores ankomst skulle Italien spille finalen i VM. Der var italienske flag overalt. På selve finaledagen var der opstillet storskærme på Amalfis strande. Der var et liv af glade og forventningsfulde italienere, som råbte og skreg, hvergang der skete noget i kampen.
Da kampen blev fløjtet af, efter straffesparkskonkurrencen, lød der et brøl og Amalfi gik amok; fyrværkeri, kanonskud, skibene i havnen tudede, der blev affyret nødblus og folk råbte og skreg - og festede hele natten. De var lidt matte i sokkerne næste morgen. En sjov oplevelse!
Vale dei Mulini. Amalfi By ligger i en bjergkløft. Bagerst i denne kløft ligger mølledalen, hvor runinerne af Amalfis utallige papirmøller befinder sig. Møllerne blev drevet af vandkraft og der er utallige kilder og bække, som før forsynede møllerne, nu forsyner de Amalfis fontainer med rent kildevand. Det var noget af en udflugt ind i Mølledalen; op og ned ad grusstier - turen gik forbi et hav af små jordlodder med citronlunde - der var utroligt smukt og grønt i dalen - samtidigt var stedet behageligt skyggefuldt, så vi fik en pause fra solens 45 grader.
Ravello. Igen en lille og charmerende by 20 min i bus fra Amalfi. Der er ikke meget at se, udover Domkirken og gaderne, som domineres af keramikforretninger. Der er dog en meget smuk udsigt over Dragernes Dal, hvor en gangsti, med MANGE trapper, fører ned til den mindste kommune i Italien - Atrani.
Den højtbesunget Villa Rufola, som Wagner og andre kendisser har besøgt, er efter min mening vildt overdrevet. Nuvel, der er en meget smuk udsigt, men en tom villa med en kunstudstilling der bestod af en urinal lagt ned, en lort på en konservesdåse og en sneskovl hængt ned fra loftet i en fiskesnøre, imponerer mig ikke!
Atrani. Den mindste kommune i Italien - mere er der vist ikke at sige om den by.
Positano. En fantastisk sejltur fra Amalfi langs kysten på ca. 25 min. Fra havnen og badestranden, spreder et net af gader sig op ad bjerget. Byen beskrives som den mest eksklusive ferieby, men det skal man nok lige tage med et gran salt! Her er mange forretninger, blandt andet med de berømte håndlavede sandaler. De smalle gader er et virvar af butikker (mest dametøj), overdækkede gader hvor bourgonvillaer danner tag og giver en behagelig skygge. Også her er der mange keramikforretninger, faktisk er der nogle keramikforretninger, som har et et meget lækkert udvalg - slet ikke at sammenligne med touristkeramikken!!!
Sorrento. Her kunne vi virkelig mærke at vi var kommet til en 'storby'. Fra havnen kunne man enten vælge selve vejen op til byen - vi valgte trapperne - puh ha. Byen ligger på et ca. 50 m. højt plateau.
Her er noget mere storbyliv end de andre byer vi havde besøgt. Mere larmende og med tættere trafik. Der er mange hyggelige små gågader, hvor de handlende kappes om touristernes gunst.
Pompeii og Vesuvio. Der er ikke andet at sige om Pompeii, andet at det er en fantastisk og bjergtagende oplevelse at se byen og høre om livet. Desværre var rundturen i byen altfor kort til alt det, der er at se. Det er helt sikkert et sted, som jeg kunne tænke mig at se igen.
Efter rundturen i Pompeii og en frokost, gik turen til Vesuvio's krater - de sidste par hundrede meter foregik til fods og tog ca. 25 min. Jeg må give Peter ret i, at det var en anstrengende tur op på toppen for at se en kæmpe 'grusgrav'. *S*
Paestum. Det var en lang og anstrengende tur at køre til Paestum; først 1½ time til Salerno ad hårnålesvings-veje, trafikkaos omkring Salerno Havn og derefter 1 time på en lang, lige og kedelig vej til Paestum - men det var besværlighederne værd!
Ca. 1/4 del af Paestum er udgravet, men de tre kæmpekolosser af templer, er virkelig imponernende og det hele værd!!! Det meste af byen et et fladt plateau, hvor kun fundamenter viser at her har ligget et hus eller en anden bygning. Kun amfiteatret og de tre templer rager op i landskabet. Man forundres over hvordan datidens mennester kunne rejse disse massive søjler for ca. 2.500 år siden!?
Salerno. Vi så kun byen på afstand, da vi kørte forbi den på vej til Paestum. Vi hørte fra andre i rejseselskabet, at byen ikke var videre spændende; larmende, dårlig luft og meget beskidt.
|