SHANGHAI 2007
KINA: 06. - 21. Januar 2007

SHANGHAI
18. - 21. Januar 2007

VI ankom til Shanghai midt på dagen, så vi tog ud til en af markederne. Her var de mere insiterende og rædselsfulde end i Peking. Vi blev fulgt rundt af 4-5 personer, som talte i munden på hinanden og forsøgte at trække os ind i alle butikkerne. Til sidst blev det så meget at vi flygtede ind på en cafe for at få fred. I medens patruljerede de rundt udenfor. Da vi gik ud af caféen, blev vi overfaldet igen. Efter den oplevelse orkede vi ikke se flere af deres varer, dog fik vi købt to megakuffeter.

Om aften spiste vi middag i Jin Mao Tower. Her ligger Grand Hyatt Hotel på de øverste 13 etager af ialt 88 etager. Vi spiste middag i den italienska restaurant, som ligger på 56. etage - lækker mad og en fantastisk udsigt. Bagefter fik vi drinks i natklubben Cloud 9 på 87. etage i 380 m. højde. Det var ret flippet at kigge ned på skyskraberne!

Det er lidt med livet som at bevæge sig rundt i Shanghai til fods; der er ikke fodgængerlys, og højresvingende biler har altid forkørselsret, også selvom der er rødt. Der er et kaos i fodgængerovergangene af krydsende biler, der ikke holder tilbage, og fodgængere.

Cykler i både Peking og Shanghai har ikke lyst på om aftenen - det generer bilerne!!!! Dette er faktisk vedtaget ved lov!!!!

Sidste dag og aften i Shanghai gik med blot at slentre rundt. Der var et par steder vi ville se, ellers så vi det der var at se, hvor vi kom frem. 

XXXXXXXXX gaden er en slags antikgade, med alle mulige nyfremstillede antikviteter. Der var mange sjove og flotte ting, men vi købte ikke noget - og hvem gider ha en statue af Mao eller en rødgardist???

I det engelske kvarter - The Bund - er der en fantastisk udsigt til Shanghais finansskyskrabere, TV Tårnet. Desværre var vejret meget dieset og smogget, så billederne er ikke så gode. På The Bund var det et leben af kinesere, souvenirboder og biler - 11 baner!

Vi fik en rigtig god frokost på 'M at The Bund' - en restaurant vi havde fået anbefalet hjemmefra.

I bussen på vej til lufthaven fik vi valget mellem at køre til lufthavnen i bussen eller toget. Turen med bussen ville tage ca. 30 min. Vi tog toget, som med en tophastighed på 431 km. i timen tilbagelagde de 30 km. på blot 7 min.! Det var en kanonoplevelse!!!!
Klik her for at få dit eget GoMINIsite