HVORFOR SPISER VI HVEDER?
Store Bededag stammer fra en forordning, som blev udstedt 27. marts 1686. Dagens formelle navn var "Ekstraordinær, almindelig Bededag", og blev fastsat til den fjerde fredag efter påske. Dagen var én af i alt 3 faste- og bededage, som blev indført af Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.
Skikken med at spise varme hveder Store Bededagsaften kan dokumenteres i midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre. Baggrunden er, at selve Store Bededag jo skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Derfor skulle bagerne også have fri, og kunne altså ikke bage brød mv på selve dagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne købe for at spise (og evt. varme) dagen efter. Men det blev hurtigt til, at de blev spise samme aften, når de stadig var friske og varme.
|
HVEDER
500 g. mel (knapt 10 dl.)
1 dl. mælk
1 dl. vand
50 g. smør
50 g. gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 tsk. kardemomme (kan udelades)
1 æg
Pensling
mælk eller vand
|
|
Lun mælk, vand og smør let, og rør gæren i. Bland piskede æg, mel, salt og sukker i gærvæden, og ælt dejen rigtig godt igennem.
Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse i omtrent en halv times tid. Arbejd dernæst dejen godt igennem endnu en gang, og del den i 12 boller.
Anbring dem på en bageplade og lad dem hæve. Bollerne skal helst røre hinanden. Et lille fif til selve hævningnen er at lade dette foregå i damp over en gryde med kogende vand i 20 minutter.
Pensl bollerne med mælk eller vand og bag dem ved 200° i 15 - 20 minutter.
Flæk og rist dem inden de spises.
Kilde: Camilla Mejlvang
|
|
|