KANELSNEGLE
KANELSNEGLE

Dette er verdens bedste kanelsnegle - er stærkt vanedannende!

25 g gær
4 dl lunken mælk
100 g smeltet smør
1 æg
12-13 dl hvedemel
1 dl sukker
1 tsk. groft salt

Remonce:
150 g blødt smør
3 dl sukker
1,5 spsk kanel
2 tsk. stødt kardemomme

 
Opløs gæren i den håndvarme mælk. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt grundigt. Hold noget af melet tilbage, det er vanskeligt at sige præcis hvor meget der skal til, der må hellere være for lidt end for meget i. Dejen er klæbrig, og det skal den være. Sæt dejen til hævning et køligt sted til den er hævet flot op. Herfra kan man så forme den til hvad det skal være.

Rør remoncen sammen . Rul dejen meget tyndt ud til et stort rektangel ved hjælp af en smule mere mel. Tænd ovnen på 200° Smør remoncen ud på dejen, men ikke helt ud til højre kant. Rul dejen sammen til en tyk pølse, fra venstre mod højre, og skær dejen i ca. 1 cm tykke skiver. Læg dem på bagepapir, og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse. Pensl med sammenpisket  æg Bag i ca. 10 min, hold øje med sneglene. Spis dem som de er, eller med en glasur af flormelis.

Kilde: Camilla Plum
Klik her for at få dit eget GoMINIsite