FRANSK ÆBLEKAGE - LOUISE NIMB'S ÆBLE FLAN
FRANSK ÆBLEKAGE
LOUISE NIMB'S ÆBLE FLAN

1 kg æbler

Mørdej:
300 g hvedemel
150 g blødt smør
100 g flormelis
1 æg

Makronmasse:
100 g makroner
100 g melis
6 æggeblommer
2½ dl piskefløde
Ingredienserne til dejen arbejdes sammen til en sammenhængende dej. Stil dejen koldt - gerne i køleskab - mindst en time før den skal rulles ud.

En Kageform med temmelig høj rand f.eks. en springform beklædes med mørdej. Æbler skrælles og skæres i tynde skiver, lægges i den dejforede form og stilles ind i ovnen først ved 220 gr. i 10 minutter, derefter skrues ned til 180 gr., og kagen bages endnu 10 minutter.

Imens stødes makronerne fint evt. ved at placere dem i en plasticpose og knuse dem med hænderne. Sukkeret røres med æggeblommerne, indtil de er hvide. Derpå røres fløden i til det tykner. Denne masse hældes over den halvt bagte kage, som bages færdig ved samme temperatur, ca. 40 minutter. Den er nok når den er gylden på overfladen og begynder at virke fast og ikke flydende, når man trykker forsigtigt på fyldet. Bør køle af, før man spiser den.

Kilde: De Arte Coquinaria - Historisk Mad - Louise Nimb's kogebog, 1888
Klik her for at få dit eget GoMINIsite