MADELEINE KAGER
MADELEINE KAGER


2 æg
2 dl sukker
1 tsk vanillesukker
2 spsk yoghurt naturel
275 g.  hvedemel
1 tsk bagepulver
125 g smeltet smør
reven skal af en økologisk citron
2 spk. citronsaft
smør og sukker til formen
flormelis til pynt


Tænd ovnen på 200 grader C.

Smør madeleineformen godt og drys den med sukker.
Pisk æg og sukker grundigt sammen og tilsæt derefter vanillesukker og yoghurt.

Pisk hurtigt hvedemel, bagepulver, reven citronskal og det smeltede smør i. Dejen skal være flydende!

Pensl kageformen, og fyld dejen i madeleineformens huller, men undlad at fylde dem helt op, da dejen hæver under bagning!

Bag kagerne i 15-17 min, og vend så kagerne ud på en rist og bag resten af dejen!

Kagerne afkøles og drysses med flormelis inden serveringen.

Hvem var Madeleine?

Der verserer to forskellige forklaringer på, hvem Madeleinekagerne er opkaldt efter. Den ene hævder, hun var en berømt konditor, Madeleine Paulmier, der levede i 1800-tallet. Den anden, at Madeleine Paulmier var kok for den franske kong Louis den XV’s svigerfar, Stanislaw Leszczynski som var regent af den polsk-litauiske realunion og Hertug af Lothringen, som opkaldte kagerne efter hende.

Verdenshistoriens mest berømte Madeleinekage er nok den fra Marcel Prousts ’På sporet af den tabte tid’, hvor kagen bliver dyppet i lindete, og smagen og duften vækker både erindringen om fortællerens svundne barndom og hele hans kunstneriske skaberkraft.

Karakteristisk for Madeleinekagerne er, at de altid er lette og luftige og ligner en lille muslingeskal.


 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite